Kategorier


Oprettelse af kategori

Hvis du skal oprette en kategori til dine produkter, skal du starte med at finde kategorier i kontrolpanelet i venstre side. Det er her du laver dine kategorier, tilføjer navn, billede, beskrivelse og andre informationer om den nye kategori. I bunden af siden, skal du trykke på ”Tilføj ny kategori”, når du har udfyldt alle felter. Kig evt. på en af de allerede oprettede kategorier, hvis du er i tvivl om, hvordan felterne skal udfyldes. Valg af hovedkategori afgøres af, hvor i menuen på hovedsiden, din nye kategori skal placeres (eks. ”Ledningsfrie støvsugere” har overkategorien ”støvsugere”)

Til højre på siden finder du alle de kategorier, som allerede er oprettet. Der er også en søgefunktion, så du har mulighed for at finde frem til den kategori, du gerne vil ændre i. Ud for varen er der nogle streger, der angiver kategori-hierarkiet. Helt ude til højre kan du se, hvor mange varer der er på den pågældende kategori. Hvis der er 0 varer, er det en god idé at fjerne den fra menustrukturen (se vejledning på dette under næste punkt).

OBS: Egen oprettet kategorier der ikke findes på Hvidtogfrit.dk skal I selv sørge for at oprette/udgive varer til.

Tilføjelse af kategori til menuen

Når du nu har oprettet din nye kategori, skal den ud at ligge i din hovedmenu på siden.
Hvis du f.eks. har oprettet kategorien ”Airfryers”, skal du have den ligge til at ligge under ”Køkkenmaskiner”


Dette gør du ved at gå ind under ”Udseende” i kontrolpanelet, og trykke på menuer.

Her skal du så finde den nye kategori – ”Airfryers”, som du gerne vil have i din menu.

Du kan også trykke på ”søg” og så søge dig frem til den nye kategori.

Når du trykker ”Tilføj til menu”, vil den valgte varekategori lægge sig i bunden af menustrukturen.

Nu kan du så hive den op i strukturen og slippe der, hvor du gerne vil have den til at ligge i menuen – under ”køkkenmaskiner”.

Sletning af kategori fra menuen

Hvis du vil fjerne en kategori fra din menustruktur, skal du blot trykke på pilen til højre for kategorien og derefter trykke på ”Fjern”. Kategorien bliver kun fjernet fra menustrukturen og findes altså stadig under dine kategorier i systemet. Den kan derfor tilføjes igen, når der kommer varer på.

Sidebar